Mai Villadsen møder Bjørn Nørgaard til en samtale om Gulvbelægning og bænk i Provianthuset
Poesi behøver ikke have en firkantet meddelelse. […] Tilværelsen rummer værdier, der ikke er kroner og ører.
– Bjørn Nørgaard
Mai Villadsen møder professor og billedhugger Bjørn Nørgaard til en samtale om Gulvbelægning og bænk i Provianthuset, 1992-1994, ask, eg, jatoba, wenge, løn, terrazzo, marmor, messing, kobber, stiftmosaikker, rustfrit stål, grundareal ca. 16000 cm².
Kunsten kan både lave enormt store samfundsryk og åbne op for større debatter. Det er et andet sprog, der kan få os i dialog om nogle ting, som kan være svære at forklare med ord.